Abonnementsbetingelser

Aunetto A/S
Rønnebærvej
7400 Herning
CVR-nr. 32880037

vers.07

 

§ 1 - Ejendomsret

  1. Bilen er Aunetto A/S´s Abonnenten har alene en brugsret til bilen på de i denne aftale fastsatte betingelser. Abonnenten er ikke berettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt over bilen.
  2. Typebetegnelser, fabrikationsnumre og lignende, der tjener til identifikation af bilen, må ikke fjernes
  3. Abonnenten har hverken ret eller pligt til at overtage bilen ved aftalens ophør
  4. Ved væsentlig misligholdelse af abonnementsaftalen kan Aunetto A/S ophæve aftalen. Hvis misligholdelsen kan afhjælpes, får abonnenten som udgangspunkt en rimelig frist til at bringe forholdet i orden. Ved ulovlig brug, vanvidskørsel, udlån til en ikke-godkendt fører, bortfald af forsikringsdækning eller anden adfærd, der medfører væsentlig risiko for bilen eller tredjemand, kan Aunetto A/S kræve bilen afleveret straks eller inden for en konkret angivet frist. Hvis bilen ikke afleveres som krævet, kan Aunetto A/S lade den afhente for abonnentens regning, i det omfang udgiften er rimelig og dokumenteret.

 

 

§ 2 - Brugsret

  1. Brugere af køretøjet
    Køretøjet må kun benyttes af abonnenten og ekstra chauffører, der er tilkøbt som tillæg til abonnementsaftalen, og hvor begge er anført i aftalen. Det er ikke tilladt at lade køretøjet benytte af andre personer, der ikke er opført i abonnementsaftalen. Udlejning eller udlån til tredjemand er forbudt.
  2. Geografisk anvendelse
    Køretøjet må ikke anvendes uden for Danmarks grænser, medmindre der er tilkøbt udlandsforsikring som tillæg til abonnementsaftalen.
  3. Forbudte anvendelser
    Det er forbudt:
    a) At bruge køretøjet til direkte eller indirekte transport af varer eller personer mod betaling, herunder, men ikke begrænset til, taxakørsel eller leveringstjenester.
    b) At bugsere andre køretøjer, medmindre dette er aftalt skriftligt med Aunetto A/S.
    c) At benytte køretøjet til kørekurser, motorsportsbegivenheder, konkurrencer eller lignende arrangementer.
    d) At bruge køretøjet til aktiviteter, der medfører unormal mekanisk slitage eller behov for ekstraordinær rengøring.
    e) At anvende køretøjet til off-road-kørsel eller banekørsel.
    f) At lade køretøjet blive ført af personer, der er påvirket eller svækket af alkohol, narkotika eller andre rusmidler.
    g) At køre på genbrugspladser med køretøjet, medmindre andet er aftalt skriftligt med Aunetto A/S.
    h) At bruge køretøjet til transport af farligt gods.
    i) At ændre, omdanne eller udskifte udstyr eller funktioner i køretøjet.
  4. Rygning
    Rygning i køretøjet er ikke tilladt.
  5. Transport af dyr
    Det er ikke tilladt at transportere løse husdyr i køretøjet. Dyr må kun transporteres i et egnet transportbur. Skader på eller i køretøjet som følge af transport af dyr skal erstattes af abonnenten. Der ydes ikke forsikringsdækning for sådanne skader.

 

 

 

§ 3 – Forsikring 

  1. Forsikringsdækning
    Kasko- og ansvarsforsikring er obligatorisk og inkluderet i den månedlige abonnementsydelse. Forsikringen dækker abonnenten samt ekstra chauffører, der er angivet i abonnementsaftalen. Det er en forudsætning for forsikringsdækning, at den daglige bruger er abonnenten eller ekstra chauffør, og at vedkommende har gyldigt dansk kørekort og dansk bopælsadresse.

 

  1. Selvrisiko
    Abonnentens standard-selvrisiko er kr. 7.500 pr. skade, medmindre der i abonnementsaftalen er tilkøbt selvrisikonedsættelse. Abonnenten hæfter for selvrisikoen over for Aunetto A/S.

 

  1. Anmeldelse af skader
    I tilfælde af skade skal abonnenten straks underrette Aunetto A/S og give en fuldstændig beskrivelse af hændelsen og skadens omfang. Abonnenten må ikke indgå aftaler om betaling, erstatning eller iværksætte reparation/vedligeholdelse uden Aunetto A/S’ skriftlige samtykke.

 

  1. Begrænsninger i forsikringsdækningen
    Forsikringen dækker med undtagelse af følgende tilfælde ikke:
    a) Ansvar for transporteret gods.
    b) Kørsel uden for Europa.
    c) Skader på fører eller passagerer.
    d) Forkert brændstofpåfyldning og følgeskader heraf.
    e) Skader forårsaget af naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder eller udslip af atomenergi.
    f) Skader opstået ved brug i strid med abonnementsaftalen.
    g) Skader på telefonsystemer og tilhørende udstyr.
    h) Skader på køretøjets mekaniske dele, medmindre disse skyldes brand, eksplosion, kortslutning, lynnedslag, tyveri eller hærværk.
    i) Skader forårsaget af forsætlig hensynsløshed eller grov uagtsomhed.
    j) Skader opstået ved kørsel udført af en person uden gyldigt kørekort eller som ikke er registreret i abonnementsaftalen.
    k) Skader forårsaget af ekstraordinær eller overdreven brug af køretøjet.
    l) Tyveri af varer eller aktiver fra køretøjet.
    m) Skader opstået ved kørsel under påvirkning af alkohol, narkotika eller lignende stoffer.
    n) Skader hvor køretøjet efter skade er efterladt uden opsyn.
    o) Skader, som abonnenten skal betale for, men som ikke er dækket af forsikringen – Aunetto A/S har regres for afholdte udgifter.
    p) Skader på interiør, der ikke er opstået i forbindelse med færdselsuheld.
    q) Bortkomst af bilnøgler.

 

  1. Erhvervsmæssig brug
    Køretøjet må ikke anvendes til erhvervsmæssig kørsel.

 

  1. Opsigelse af forsikring
    Opsiger forsikringsselskabet forsikringen som følge af en skade, har Aunetto A/S ret til at inddrage køretøjet med øjeblikkeligt varsel.

 

  1. Manglende opfyldelse af betingelser
    Hvis det viser sig, at den daglige bruger er en anden end abonnenten, og denne person ikke selvstændigt ville kunne indgå en abonnementsaftale, vil forsikringsdækningen bortfalde, og abonnenten hæfter for hele skaden.

 

  1. Registrering af primær/sekundær bruger
    Lovgivningen kræver, at den primære bruger af et køretøj, der er omfattet af en abonnementsaftale på over 30 dage, registreres på bilens registreringsattest. Denne registrering sker ved aftalens indgåelse, og omkostninger hertil er inkluderet i opstartsgebyret.

 

 

§ 4 – Abonnementsydelsen & tilvalg

  1. Abonnementsydelse og betaling

Som vederlag for brugen af bilen betaler abonnenten en abonnementsydelse, hvis størrelse og forfaldstid fremgår af kontrakten, som udleveres sammen med bilen. Abonnementsaftalen igangsættes på den aftalte leveringsdato, og abonnementsydelsen opkræves månedligt forud. De efterfølgende månedlige fakturaer sendes til den e-mailadresse, der er angivet i abonnementsaftalen.

 

  1. Depositum

Abonnenten skal betale et depositum ved indgåelse af abonnementsaftalen. Ved online booking betales depositummet i bookingens betalingsstep via den viste betalingsløsning, før bookingen kan gennemføres. Ved skrankebooking kan depositummet betales via MobilePay/online betaling eller registreres som betalt ved terminal, dog senest ved afhentning. Depositummets størrelse fremgår af bookingens ordreoversigt og kvittering. Den første månedlige abonnementsydelse opkræves særskilt efter aftalens betalingsvilkår. Depositummet refunderes ved aftalens ophør, forudsat at der ikke foreligger skader, udestående betalinger eller andre beløb, som efter aftalen kan modregnes i depositummet.

 

  1. Bindingsperiode og automatisk fornyelse

Den aftalte bindingsperiode fremgår af kontrakten. En aftale med 6 eller 12 måneders binding kan opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Efter bindingsperioden fortsætter aftalen uden en ny bindingsperiode og kan opsiges efter § 9.

 

  1. Kilometerpakker

Der er som standard inkluderet 1.250 kilometer pr. måned i basispakken. Abonnenten kan tilkøbe ekstra månedlige kilometerpakker til uopsagte abonnementsaftaler, jf. prislisten. Den samlede mængde kilometer for hele bindingsperioden udgør abonnentens maksimale kilometerforbrug. Såfremt abonnenten overskrider det aftalte kilometerforbrug uden at have tilkøbt tilstrækkelige kilometerpakker, vil Aunetto A/S opkræve betaling for overkørte kilometer efter taksterne i prislisten. Opkrævning sker som udgangspunkt ved abonnementsperiodens udløb.

 

  1. Forsinket betaling

Betales et forfaldent beløb ikke rettidigt, sender Aunetto A/S en skriftlig påmindelse eller rykkerskrivelse med en rimelig betalingsfrist. Hvis det skyldige beløb fortsat ikke er betalt efter fristens udløb, kan Aunetto A/S ophæve aftalen efter § 7 og kræve bilen afleveret.

 

  1. Bortkomst eller beskadigelse

Bortkomst eller beskadigelse af abonnementsbilen ved en begivenhed, der ikke beror på Aunetto A/S’ forhold, fritager ikke abonnenten fra at betale abonnementsydelsen.

 

 

 

 

  1. Dæk

Køretøjet leveres altid med dæk, der passer til årstiden (vinterdæk, sommerdæk eller helårsdæk). Dette er inkluderet i abonnementsaftalen. Skader på dæk betales af abonnenten, medmindre der er tegnet tillægsabonnement på fri dæk- og fælgskade, jf. prislisten.

 

  1. Glasskade

For glasskader gælder den almindelige selvrisiko, medmindre abonnenten har tilkøbt selvrisikonedsættelse eller fri glasskade, jf. prislisten. Glasskade forsikring dækker IKKE glastag, dette er en del af bilens alm. kaskoforsikring.

 

  1. Afbestilling

Afbestilling før bilens udlevering er ikke det samme som opsigelse af en igangværende abonnementsaftale. Ved afbestilling mere end 48 timer før det aftalte afhentningstidspunkt kan Aunetto A/S opkræve et beløb svarende til højst én måneds abonnementsydelse. Ved afbestilling mindre end 48 timer før afhentning kan Aunetto A/S opkræve den indeværende måned samt én ekstra måneds abonnementsydelse og 50 % af betalingen for den resterende bindingsperiode. Efter bilens udlevering gælder reglerne om opsigelse og misligholdelse i § 7 og 9.

 

  1. Ekstra chauffører

Abonnenten kan tilføje op til to (2) ekstra chauffører, forudsat at disse opfylder Aunetto A/S’ kriterier. Alle chauffører skal fremvise gyldig identifikation, opfylde gældende minimumsalder og gennemgå Aunetto A/S’ kontrol og godkendelse.

 

  1. Bilskift

Abonnenten kan foretage ét (1) bilskift i løbet af bindingsperioden mod betaling af et gebyr, jf. prislisten.

 

  1. Selvrisikonedsættelse
    Abonnenten kan tilkøbe en tillægsforsikring, kaldet selvrisikonedsættelsesforsikring, som reducerer selvrisikoen fra kr. 7.500 til kr. 2.500. For at forsikringen er gyldig, skal den tegnes i forbindelse med booking af køretøjet og gælde for hele lejeperioden.

 

 

§ 5 – Abonnentens ansvar og forpligtelser

    1. Overholdelse af lovgivning
      Abonnenten er ansvarlig for, at gældende love og forskrifter for benyttelse af køretøjet overholdes.
    2. Ansvar og friholdelse af Aunetto A/S
      Abonnenten friholder Aunetto A/S for ethvert krav eller ansvar, hvad enten det fremsættes af offentlige myndigheder eller private, som følge af abonnentens brug af køretøjet, herunder tilfælde hvor forskrifter ikke er iagttaget eller nødvendige tilladelser ikke er indhentet.
      Dette omfatter, men er ikke begrænset til, skyldige parkeringsafgifter, fartbøder ved hastighedsoverskridelser under 30 %, og lignende, som viderefaktureres til abonnenten med tillæg af en administrationsafgift , jf. prislisten.
      Modtager Aunetto A/S en fartbøde for hastighedsoverskridelse over 30 %, vil abonnentens personlige oplysninger blive udleveret til politiet i henhold til færdselslovens § 65, stk. 1, og § 118, stk. 1, hvorefter afregning sker direkte mellem abonnenten og politiet.
    3. Kørsel i strid med loven om vanvidskørsel (L127)
      a) Abonnenten skal ved aftaleindgåelse underskrive en tro- og love-erklæring om, at hverken abonnenten eller andre førere af køretøjet i abonnementsperioden vil foretage kørsel i strid med loven om vanvidskørsel (L127), ifølge hvilken politiet kan beslaglægge og konfiskere køretøjet.
      b) Abonnenten accepterer at være fuldt økonomisk ansvarlig over for Aunetto A/S for køretøjets fulde værdi med tillæg af renter og selvrisiko, såfremt abonnenten eller andre førere i abonnementsperioden overtræder loven om vanvidskørsel.
      c) Abonnenten erklærer ved godkendelse af abonnementsaftalen, at hverken abonnenten eller andre førere i abonnementsperioden tidligere har foretaget vanvidskørsel eller andre grove overtrædelser af færdselsloven, herunder gentagne overtrædelser, overtrædelser med frakendelse af kørekort eller idømt fængselsstraf.
      d) Som vanvidskørsel anses bl.a. kørsel med en hastighed over 200 km/t, kørsel med en hastighed over 100 km/t med en samtidig overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 100 %, samt spirituskørsel med en promille på over 2,00.
    4. Hjulskift
      Det er abonnentens eget ansvar at bestille tid hos Aunetto A/S til hjulskift mellem vinter- og sommerhjul, medmindre bilen er monteret med helsårsdæk.
    5. Transport af køretøjet ved driftsstop
      I tilfælde af, at køretøjet ikke kan køre ved egen kraft, er det abonnentens ansvar og for egen regning at sørge for transport af køretøjet til Aunetto A/S, medmindre der er tilkøbt vejhjælp via abonnementsaftalen, i hvilket tilfælde denne dækker omkostningen.
    6. Oplysningspligt
      Abonnenten har pligt til straks at underrette Aunetto A/S skriftligt ved ændring af bopæl, e-mailadresse eller telefonnummer. Underretning skal ske via e-mail til mk@aunetto.dk eller telefonisk på tlf. 75 12 13 13. Abonnenten bærer ansvaret for, at meddelelser kommer frem.
    7. Lugt- og miljøpåvirkning af køretøjet
      Abonnenten har ansvaret for, at køretøjet ikke udsættes for røg, lugtgener eller andre forhold, der forringer bilens stand.

     

     

    § 6 – Vedligeholdelse

    1. Abonnementsaftalen er inklusive udførelse af regelmæssige serviceeftersyn efter fabrikantens forskrifter jf. bilens servicebog.
    2. Sliddele udskiftes og omkostninger hertil dækkes, hvis sliddet er betragtet som værende almindelig Øvrige reparationer som ødelagte dele er på abonnentens egen regning.
    3. Abonnenten skal indlevere bilen til service hos Aunetto A/S, når servicelampen
    4. Det er Abonnentens ansvar at overholde fristerne for alle Hvis Abonnenten ikke overholder fristerne for serviceeftersyn, kan der blive opkrævet et strafgebyr på kr. 3.500 for hvert serviceeftersyn, der ikke er overholdt
    5. Alle reparationer skal foretages af Aunetto A/S. Hvis dette ikke overholdes, er udgiften abonnentens eget ansvar.
    6. Abonnenten bærer risikoen for bilens ødelæggelse, forringelse, beskadigelse eller bortkomst, herunder tyveri, fra udleveringen af bilen og frem til det tidspunkt, hvor bilen på rette måde er leveret tilbage til Aunetto A/S.
    7. Abonnenten hæfter således for udgifter udløst af skader, hændeligt uheld, tyveri
    8. Hvis bilen ødelægges eller forringes – uanset af hvilken årsag – skal abonnenten straks underrette Aunetto A/S herom.

     

     

    § 7 – Misligholdelse

    1. Ved væsentlig misligholdelse kan Aunetto A/S ophæve aftalen og kræve erstatning for et dokumenteret tab efter dansk rets almindelige regler. Hvis misligholdelsen kan afhjælpes, gives abonnenten som udgangspunkt en skriftlig og rimelig frist til at bringe forholdet i orden. Ophævelse uden forudgående frist kan ske, når forholdets karakter gør en frist formålsløs eller indebærer væsentlig risiko for bilen, forsikringsdækningen eller tredjemand.
      1. Undlader at betale forfaldne abonnementsydelser eller andre skyldige beløb efter skriftlig påmindelse og udløbet af den angivne betalingsfrist, herunder beløb, som Aunetto A/S hæfter for på abonnentens vegne, såsom bøder og parkeringsafgifter.
      2. Forsømmer at vedligeholde Abonnementsbilen eller undlader behørig reparation af
      3. Nægter Aunetto A/S adgang til at besigtige
      4. Anvender bilen i strid med de love, forskrifter og instruktioner, der gælder for sådant brug eller undlader at indhente de fornødne offentlige tilladelser.
      5. Overlader brugen af bilen helt eller delvist til andre end de i 2 godkendte personer.
      6. Anvender bilen i forbindelse med handlinger, som strider mod straffeloven eller mod færdselslovens 53 og 54.

     

     

    § 8 – Udlevering

    1. Abonnenten og eventuelle ekstra brugere skal inden udlevering have fremsendt eller fremvise gyldigt kørekort og sundhedskort. Sundhedskortet bruges alene til kontrol af navn, adresse og CPR-nummer. Et uploadet billede opbevares i Aunetto A/S’ sikre dokumentsystem, indtil en relevant medarbejder har gennemført kontrollen. Billedet slettes manuelt straks efter kontrollen og automatisk senest 30 dage efter upload, hvis kontrollen endnu ikke er gennemført.
    2. Ved udlevering af bilen skal abonnenten straks undersøge bilen på forsvarlig måde. Opdager abonnenten, at der er fejl eller mangler ved bilen, skal dette oplyses til Aunetto A/S inden bilen køres fra
    3. Bilen bliver udleveret med 1 nøgle. Aunetto A/S opbevare en ekstra nøgle og den kan ikke Mister abonnenten sin nøgle, skal bilen fragtes til Aunetto A/S og en ny nøgle skal bestilles og kodes på abonnentens regning. Ønsker abonnenten en ekstra nøgle er dette også på abonnenten egen regning.
    4. Aunetto A/S kan kræve bilen udskiftet med to måneders varsel. Abonnenten vil på denne måde få udskiftet sin bil til en bil af samme type med minimum samme udstyr. Abonnenten er forpligtet til at aflevere den nuværende bil og få den udskiftet til den anden hos Aunetto A/S. Udskiftningen kan være forbundet med omkostninger for abonnenten. Abonnenten har derfor muligheden for at træde ud af aftalen ved udløb af varsel uden opkrævning af yderligere abonnementsomkostninger.

     

     

    § 9 – Opsigelse

    1. Abonnementet træder i kraft på den dato, der fremgår af kontrakten. Den konkrete bindingsperiode og abonnentens lovbestemte opsigelsesret fremgår af § 4.3 og kontrakten.
    2. Efter bindingsperiodens udløb kan aftalen opsiges med løbende måned plus 30 dage.
    3. Opsigelse kan meddeles telefonisk på 75 12 13 13 eller via e-mail til mk@aunetto.dk. Opsigelsen har virkning fra det tidspunkt, den er kommet frem til Aunetto A/S. Aunetto A/S sender efterfølgende en skriftlig bekræftelse.
    4. Abonnenten har mulighed for at være med til gennemgang af bilen ved Men ikke krav.
    5. Abonnenten kan komme ud af aftalen før bindingsperiodens udløb mod betaling af 50 % af basisprisen for hver resterende måned. Tilvalg, ekstra kilometerpakker, gebyrer og depositum indgår ikke i beregningen.

    Allerede forfaldne beløb samt eventuelle øvrige krav efter abonnementsaftalen skal fortsat betales. Bilen skal afleveres til Aunetto A/S på det aftalte tidspunkt.

     

     

    § 10 – Tilbagelevering og opgørelse i forbindelse med aftalens ophør

    1. Ved aftalens ophør, hvad enten det skyldes ophævelse eller opsigelse, gælder følgende:
    2. Ved opsigelse af bilen kræver Aunetto endvidere, at abonnenten booker en tid til gennemgang af bilen. Under gennemgangen bliver der udstedt en ny tilstandsrapport om afvigelser i bilens kosmetiske stand, som ligger udover normalt slid, på baggrund af de udarbejdede og til enhver tid gældende retningslinjer, herunder med angivelse af stenslag/revner i glas, ridser i lak (der ikke kan poleres væk), ridser/huller/buler i interiør, skader, eftermontering af ekstraudstyr, reklamelabels og lignende, ruder og dæk samt hvorvidt kabinen er medtaget af røg eller har andre lugtgener
    3. Abonnenten kan deltage i gennemgangen af Efter gennemgangen af bilen udarbejdes en opgørelse. Forhold, der ikke kan karakteriseres som almindeligt slid, vil blive opgjort og opkrævet af abonnenten.
    4. Bilen afleveres i rengjort og vasket stand i henhold til retningslinjerne og tømt for private effekter. Hvis bilen ikke er i den omtalte stand, vil der blive faktureret jf. prislisten til abonnenten. Bilen skal indeholde alle nøgler, servicebog, instruktionsbøger samt ekstraudstyr, der måtte være omfattet af abonnementsaftalen.
    5. Antallet af inkluderede kilometer vil fremgå på abonnentens kontrakt, opdateret med eventuelle tilkøbte kilometerpakker. Overskridelse af aftalt kilometerforbrug medfører opkrævning for yderligere afskrivning og servicebehov. Overskridelse af kilometerforbrug vil som følge heraf blive takseret med jf. prislisten.
    6. Såfremt gennemgang af bilen har påvist skader, der dækkes af bilens kaskoforsikring. Det påhviler Abonnenten at betale for forsikrings selvrisiko som er anført til 500 kr. Medmindre der er købt en selvrisiko nedsættelse forsikring og det står anført i abonnentaftalen.
    7. Såfremt der er skyldigt beløb som følge af skader, herunder følgeskader, manglende service eller overkørte kilometer, som abonnenten hæfter for, fakturerer Aunetto A/S abonnenten og foretager opkrævning som vil blive modregnet abonnentens betalt depositum.

     

     

    § 11 - Lovgivning

    1. Aunetto A/S’ ydelser og aftalen er underlagt dansk ret. Tvister, der ikke kan løses i mindelighed eller ved et relevant klagenævn, kan indbringes for de kompetente danske domstole efter de almindelige værnetingsregler. Denne bestemmelse begrænser ikke abonnentens ufravigelige rettigheder som forbruger.

     

     

    § 12 – Persondatabehandling

    1. Aunetto A/S behandler personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatapolitik. Oplysninger gemmes kun så længe, det er nødvendigt for aftalen, lovpligtige opbevaringskrav, forsikring, krav og dokumentation. Nærmere oplysninger om formål, behandlingsgrundlag, modtagere, slettefrister og abonnentens rettigheder fremgår af persondatapolitikken.
    2. Servicebeskeder om den konkrete aftale, herunder betaling, udlevering, service, skader og praktiske forhold, kan sendes via e-mail eller SMS, når det er nødvendigt for at administrere aftalen.
    3. Markedsføring, tilbud og nyhedsbreve via e-mail eller SMS sendes kun, hvis abonnenten særskilt og frivilligt har givet samtykke. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage.

     

     

    § 13 – Fortrydelsesret og købelov

    1. Ved aftaler om biludlejning, hvor aftalen fastlægger en bestemt dato eller periode for levering, gælder den almindelige 14-dages fortrydelsesret ikke.

     

     

    § 14 - Ændring af vilkår og gebyrer

    1. Væsentlige ændringer varsles individuelt via e-mail med mindst én måneds varsel og gælder alene fremadrettet. Varslet skal beskrive ændringen, begrundelsen og ikrafttrædelsesdatoen. Hvis en ændring er til ugunst for abonnenten, kan abonnenten opsige aftalen uden ekstra omkostninger, så opsigelsen har virkning senest, når ændringen træder i kraft.
      Ændringer, der alene er til fordel for abonnenten, kan gennemføres uden varsel. Aunetto A/S kan ikke hæve priser eller gebyrer med tilbagevirkende kraft.
    2. Gebyrer i særlige tilfælde
      Aunetto A/S kan kun opkræve et gebyr, hvis gebyret og beregningsgrundlaget fremgår af abonnementsaftalen eller en dateret og versionsangivet prisliste, som abonnenten har modtaget eller haft adgang til før aftalens indgåelse. Et gebyr skal være rimeligt og stå i forhold til den omkostning eller det tab, som det skal dække.
      Dette kan blandt andet være relevant, hvis:
      a) Køretøjet returneres med skader eller mangler ud over almindeligt slid.
      b) Køretøjet returneres for sent.
      c) Aunetto A/S har betalt trafik-, parkerings- eller andre afgifter på abonnentens vegne.
      d) Der er røget i køretøjet.
      e) Kæledyr er transporteret i strid med vilkårene.
      f) Trackerdata efter en konkret, menneskelig vurdering dokumenterer et væsentligt brud på aftalen. Trackerdata må ikke alene danne grundlag for et automatisk gebyr.

     

     

    • 15 – Kunder registreret i RKI eller lignende registre
    1. Oplysningspligt
      Kunder, der er registreret i RKI, LINDORFF eller tilsvarende debitorregistre, kan indgå abonnementsaftale med Aunetto A/S, forudsat at dette oplyses ærligt og skriftligt ved booking af køretøjet.
    2. Kreditvurdering og afvisning
      Hvis en kunde foretager en booking uden at oplyse, at vedkommende er registreret i RKI eller tilsvarende, og dette konstateres i forbindelse med kreditgodkendelsen eller senere hen, vil bookingen blive afvist eller annulleret. Oplyses forholdet derimod korrekt ved booking, vil registreringen ikke i sig selv være til hinder for indgåelse af abonnementsaftale.
    3. Økonomisk forpligtelse
      Det er en forudsætning for aftalens indgåelse, at kunden har udarbejdet et realistisk budget over sine faste udgifter og indtægter, og at der er økonomisk råderum til at betale den månedlige abonnementsydelse. Den månedlige abonnementsydelse skal betales til forfaldstid, og udsættelse af betaling er ikke mulig.
    4. Manglende betaling
      Ved manglende betaling følger Aunetto A/S proceduren i § 4.5 og § 7. Hvis aftalen ophæves, skal bilen afleveres efter Aunetto A/S’ konkrete anvisning. Et dokumenteret krav overdrages til advokat eller inkasso, og kunden hæfter alene for lovlige og rimelige omkostninger.

     

     

    § 16 – Klager

    1. Klager skal først rettes til Aunetto A/S, Rønnebærvej 7, 7400 Herning, eller via e-mail til mk@aunetto.dk. Aunetto A/S bestræber sig på at svare uden unødig forsinkelse. Hvis der ikke findes en løsning, kan en forbrugerklage over leasing eller leje af bil, når betingelserne er opfyldt, indbringes for Mæglingsteamet for Forbrugerklager og derefter eventuelt Forbrugerklagenævnet via Nævnenes Hus. En tvist kan også indbringes for de kompetente domstole.

     

     

    § 17 – Kontaktoplysninger

    Aunetto A/S

    Rønnebærvej 7

    7400 Herning

    Telefon: 75 12 13 13.

     

    Åbningstider:

    mandag til torsdag: 7:30-16:00

    Fredag: 7:30 til 14:00

     

    E-mail: mk@aunetto.dk